8 eller 14 dages sol- og afslapningsferie på Malta – fra d. 14. januar 2023
Er du træt af kulden og mørket - så tag med os til Malta
Danmark er dejlig, men den mørke vinter kan let tære på kræfterne. Så det er tid til en rigtig sol- og afslapningsferie på Malta. Du har muligheden for enten at vælge 8 dage i solen – eller 14, hvis batterierne skal lades helt op.
Vi har, modsat de fleste af vores andre ture, kun planlagt en enkelt udflugt – men det er ikke, fordi den skønne ø-stat mangler seværdigheder – der er masser af utrolige ting at opleve, hvis man har lyst. Denne gang har vi bare valgt at lade det være helt op til dig om, du bare vil dase ved swimmingpoolen, bade i det azurblå vand på standen eller sidde på en hyggelig café – eller du vil tage turen rundt til romerske ruiner, middelalder-katedraler eller gå på opdagelse i den helt utrolige natur.

Foreløbigt program
Lørdag, den 14. Januar 2023
Billund lufthavn mødetid kl. 13.45
Flyafgang kl. 15.45
Ankomst Malta kl. 19.05
Transfer til godt hotel med ½-pension. Indlogering på skønne altan-værelser.
Middagen er alle dage inkl. 1 gl. vin el. øl.
Morgenbuffet alle dage.
Denne afslapningsrejse til sydens sol er en ganske særlig oplevelse – St. John kirken er den mest fascinerende kirke vi har set på vores mange ture.
Udflugt til Hovedstaden Valletta og St. John kirken er inkl. i prisen.
Der er mange andre spændende steder man kan besøge, men på denne rejse er solen og afslapning i højsædet, så vi har valgt ikke at lave flere planlagte udflugter. Vi har dog masser af idéer, som vi gerne deler ud af – men konkret aftales yderligere udflugter direkte med receptionen på hotellet.